Så har Helle underskrevet pagten

2. marts 2012 11:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Så har Helle underskrevet pagten
Billede mangler

Helle Thorning-Schmidts navn står nu lige over den tyske kansler Angela Merkels i den bog, de 25 europæiske ledere her til morgen skrev under i og dermed sagde formelt ja til deltagelse i den såkaldte finanspagt.
“Det er en meget vigtig opgave, vi nu har løst,” sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun cirka et kvarter før signeringen ankom til rådsbygningen i Bruxelles.
“Vi har forsøgt at få EU igennem krisen. Vi er ikke igennem endnu, men vi har gjort hvad vi kunne for at sikre, at vi ikke igen kommer i en situation, hvor andre landes økonomi kommer til at påvirke os alle sammen så voldsomt,” lød det videre.
Herefter blev hun spurgt til, hvor historisk denne dag er for EU. Men statsministeren ville hellere fokusere på indholdet.
“Jeg tror da, det er en dag, vi vil huske, men jeg tror ikke, at selve det at underskrive er det, der betyder så meget. Det, der betyder noget i dagligdagen for rigtig mange mennesker, er, at der nu kommer en ny ansvarlighed om den europæiske økonomi,” sagde hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu