Så kan du igen sende et julekort til Libyen

22. december 2011 18:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Så kan du igen sende et julekort til Libyen
Billede mangler

“I sne og slud skal posten ud”, lyder det gamle ordsprog. Det gælder dog ikke i krigsperioder, så derfor har strømmen af breve og pakker til Libyen været bremset i en længere periode.
Men nu hvor at konflikten er ved at være overstået, kan breve og pakker atter finde vej til Libyen, oplyser Post Danmark.
Mens krigen har stået på, har Post Danmark samlet posten til Libyen i det internationale postcenter i Kastrup. Og det er ikke så få breve, der er blevet forsinket.
“Vi har haft 15 kg breve liggende, som netop er sendt af sted med fly til Tripoli. I første omgang bliver der kun åbnet op for forsendelser til Libyen, så man må have lidt mere tålmodighed, hvis man går og venter på et brev eller en pakke fra Libyen,” siger Lars Kaspersen, kommunikationschef i Post Danmark.
Hvor lang tid det tager, før brevene er modtaget i Libyen, meldes der ikke noget om, men mon ikke det er for sent at få julekortet frem i tide?

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu