Så mange Facebook-venner skal du have

2. januar 2012 12:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Så mange Facebook-venner skal du have
Billede mangler

Mere end 3 millioner danskere bruger nu det sociale netværk Facebook. Det viser Facebooks egne tal fra oktober. Ud af dem er der 72 %, der logger på dagligt for at tjekke opdateringer fra de 197 venner, som vi i gennemsnit har i den virtuelle verden.
Det er ikke kun hjemme i privaten, at vi har behov for at logge på. Af de tre millioner brugere, er der en million, der benytter Facebook via mobiltelefonen.
Ifølge KOMFO, der lever af at profilere danske virksomheder på Facebook, gør det siden til danskernes klart foretrukne sociale medie.
Der er en meget ligelig fordeling blandt kønnene. 51 procent er kvinder, mens 49 procent er mænd.
Tallene viser også, at det er alle aldersgrupper, der benytter sig af siden. Den mest aktive aldersgruppe er de 25-34-årige, der repræsenterer 21 procent af aktive danskere.
Den mindst aktive gruppe er 55+, der alligevel udgør 11 procent af de danske brugere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu