Så meget brugte Liberal Alliance under valget

5. februar 2012 14:17 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Så meget brugte Liberal Alliance under valget
Billede mangler

Liberal Alliance gik ved folketingsvalget fra tre mandater til at blive tredoblet til ni.
Hidtil har partiets leder Anders Samuelsen holdt prisen for valgkampen tæt ind til kroppen.
Men nu har Ekstrabladet presset partilederen til at afsløre, hvor meget valgkampen kostede.
16.150.000 kroner blev der skudt af på annoncer i 2011, lyder det fra Anders Samuelsen, der ellers havde planlagt offentliggørelsen til partiets landsmødet i næste måned.
Hvor meget Saxo Bank spytter i kassen vil han stadig ikke ud med. Avisen vurderer ud fra annoncepriser, at det er et tocifret millionbeløb.
“Vi oplyser ikke, hvad de enkelte bidragydere har givet os. Men jeg er stolt af hver en krone. Der er 15-20 bidragydere, der har givet Liberal Alliance mere end 20.000 kroner. F.eks. FL Smidth, Industriens Arbejdsgivere, Maersk, Landbrug & Fødevarer og Finansrådet,” siger han til Ekstrabladet.
Nye tal fra Gallup har vist, at Liberal Alliance i 2011 har annonceret i dagblade, på internettet, i tv, i biografer, magasiner, radio og andre steder for 44.528.470 kroner – målt ud fra annonce-listepriser.
Men til Ekstrabladet siger kendere af markedet, at rabatten som udgangspunkt er 50 procent i forhold til listepriserne..
“Er der tale om større kunder, så kan kunden typisk opnå endnu større rabatter,” siger adm. direktør hos annoncebureauet Carat, Mads Bredal, til Ekstrabladet.
Dividerer man kampagnebudgettet på 16,1 millioner kroner med partiets ni mandater ved valget, svarer det til, at hver enkelt af dem har kostet bidragyderne 1,8 millioner kroner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu