Så meget tjener Facebook på dig

31. januar 2013 12:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Så meget tjener Facebook på dig
Arkivfoto.

Du er ikke mere værd end et par håndører. I hvert tilfælde ikke i Facebooks verden, hvor det sociale netværk stadig grubler over, hvordan man tjener flest mulig penge på de over en milliard brugere verden over.

Selvom Facebooks omsætning er steget 40 procent det seneste år, er der stadig lang vej igen. Med Facebooks seneste regnskab er der kommet nye tal på, hvor meget Mark Zuckerberg og co.i i gennemsnit kan putte i lommen for hver bruger.

5,32 dollars eller hvad der svarer til godt 32,5 danske kroner. Så meget tjente Facebook sidste år på en gennemsnitlig bruger i Europa. På verdensplan er gennemsnittet lidt mere end 29 kroner.

Beløbet er noget større for de nordamerikanske brugere. Her tjener man 13,58 dollars (74,82 kroner). I kroner og øre er en asiatisk Facebook-bruger desuden kun sølle 13 kroner værd. Og dét illustrerer en af Facebooks helt store udfordringer.

Selvom man tjener godt på de nordamerikanske brugere, så er det kun 18 procent af det sociale netværks brugerskare, der befinder sig her. Det er i udviklingslandene og andre oversøiske markeder, at der for alvor er brugerfremgang at hente for Mark Zuckerberg.

En række faktorer gør det dog til en mere kompliceret sag end som så, at tjene penge uden for Nordamerika. Først og fremmest har den enkelte forbruger på verdensplan mindre til rådighed til forbrug. Samtidig er der stadig mange mobilbrugere, der går på Facebook på mobiltelefoner, der er mindre smarte end smartphones. Dermed “undslipper” brugerne mange af de reklamer, som man resten af verden ser i deres applikation på smartphones.

På et konferenceopkald efter Facebooks nye regnskab sagde Facebooks finansdirektør David Eberman efter bekymringer omkring Facebooks evne til at tjene penge i lande, hvor en almindelig bruger eksempelvis ikke har råd til at betale 15 dollars for en “Facebook gift”, som det er tilfældet i USA:

“Vi er på vej ind i nogle af de mindre indtjeningsrige lande i Europa: De starter på et lavere prisniveau,” sagde han ifølge Techcrunch.

Facebooks vækst er sløver også ned, når det kommer til spilleiver og indtjening fra den del af Facebooks forretning.

“Vi vokser ikke på den her del hos basen af vores brugere i udviklingslandene,” erkendte Eberman.

Facebook må nu sætte sin lid til, at indtægterne vil stige i takt med at smartphones i de kommende år vil blive til at betale og kunne fungere på mobilnettet i verdens udviklingslande.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu