Så vild bliver stormen over Danmark

3. januar 2012 00:10 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Så vild bliver stormen over Danmark
Billede mangler

Så er det igen blevet tid til at indsamle løse genstande uden for huset, samt at holde på hat og briller, hvis du skal på farten tirsdag.
En ny storm rammer nemlig landet tirsdag aften, men allerede i løbet af middag blæser det kraftigt op fra sydlige retninger, melder DMI.
Hele tirsdagen er der således risiko for vindstød af stormstyrke ved kysterne.
Det blæsende vejr ventes for alvor at tage til om aftenen, og i løbet af natten til onsdag vil især den nordlige halvdel af landet blive hårdt ramt af storm med vindstød af orkanstyrke.
Resten af landet skal forvente vindstød af stormstyrke. Vinden kommer ifølge DMI fra vilkårlige retninger.
Dermed følger det danske vejr op på takterne fra både november og december, der begge måneder bød på voldsomme storme med vindstød af orkanstyrke.
“Stormen ser ud til at kunne være stort set lige så kraftig som den, vi fik i slutningen af november, og som var en af de kraftigste, vi har haft i 10 år,” siger Andreas Nyholm fra TV2s vejrcenter til B.T.
I alt har DMI registreret 75 storme og orkaner siden 1950. Det svarer til lidt mere end én om året i snit.
Kilde: DMI og B.T.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu