Sådan døde søstrene fra Hee i hø-ulykke

16. juli 2012 16:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sådan døde søstrene fra Hee i hø-ulykke
Billede mangler

Tre piger fra Hee døde af skaderne fra nedfaldne høballer.

 
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, efter der mandag har været ligsyn.
De tre piger på henholdsvis 13, ni og seks år omkom i sidste uge, da de legede i høballerne i en ridehal på familiens stutteri.
Familien har oplyst til politiet, at de ønsker at afholde bisættelsen under private forhold. En dødsannonce viser ifølge Ekstra Bladet.dk, at bisættelsen sker i Skjern Kirke på onsdag.
“Vores elskede små piger, mine elskede søstre, Barbara, Michelle og Julie, er midt i glad leg brat taget fra os. I vil altid være i vore hjerter. Elsket og savnet. Knuz mor og far og Mads, ” hedder det i dødsannoncen, der er forsynet med tre røde hjerter.
Også bedsteforældrene og andre familiemedlemmer har indrykket en dødsannonce, hvor de tre piger betegnes som solstråler.
Det er endnu uvist, hvordan den tragiske ulykke kunne ske på gården i Hee. Høballerne var såkaldte minibigballer, der er en blanding af hø og halm. Ballerne kan veje om til 500 kilo stykket.
Af en eller anden grund væltede fire kæmpeballer, som var stablet, ned over pigerne, så de blev klemt fast under dem.
Både fra den lille by og hele landet er det strømmet ind med medfølelse til den hårdt ramte familie. Både med tanker, men flere har også sendt en økonomisk håndsrækning til den ramte familie.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu