Så du krofatter Morten med kniven for struben? Sådan går det nu

10. oktober 2017 22:58 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

I sæsonpremieren af "Med kniven for struben" blev der lavet flere ændringer hos Kongerslev Kro.

Så du krofatter Morten med kniven for struben? Sådan går det nu
- Jeg har fået ny inspiration. Men vi har ikke så mange spisende gæster endnu, fortæller Morten til Kendte.dk. Foto: TV3.

Thomas Castberg besøgte i sæsonpremieren af “Med kniven for struben” Kongerslev Kro i Nordjylland.

Og det lykkedes Castberg at hjælpe kroen, skriver Kendte.dk.

Menukort kortet ned

Et langt menukort blev barberet ned.

Restauranten ligger  i forlængelse af kroens værtshus, som man skal gå igennem for at komme ind til restauranten. Det var mildest talt ikke særlig appetitligt at skulle igennem en stor røgsky, når man skulle ind at spise.

Det blev der ændret på. Restauranten fik en anden indgang. Desuden blev restauranten mere børnevenlig.

Og Kongerslev Kro har siden Castbergs besøg fået flere gæster.

Krofatter glad for hjælpen

Krofatter Morten er glad for Thomas Castbergs hjælp.

– Jeg har fået ny inspiration. Men vi har ikke så mange spisende gæster endnu. Men det kan være det kommer her efter udsendelsen, fortæller Morten til Kendte.dk.

Han fortæller, at det ikke var en økonomisk pine, som kroen stod i.

– Vi har mange selskaber og en god krostue. Det vi manglede var nogle gæster, som kom for at spise til daglig. Det er svært for restauranter ude på landet, at køre en a la carte-menu. Folk går ikke sådan ud at spise, forklarer Morten.

Du kan se “Med kniven for struben” hver tirsdag klokken 21 på TV3.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu