Sådan skal Cypern reddes

25. marts 2013 08:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sådan skal Cypern reddes
Billede mangler

Nattens aftale mellem eurolandene og den cypriotiske regering vil redde den pressede middelhavsnation fra en statsbankerot, men prisen er stadig høj – og det specielt for de velhavere, der har indestående i bankerne på Cypern.

 

Det står klart, efter 12 timers maratonforhandlinger natten til mandag mundede ud i en aftale, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) melder sig klar til at hælde ti milliarder euro i den cypriotiske statskasse, hvoraf første rate falder i maj.

Men intet er gratis – heller ikke i hjælpepakken til Cypern. Herunder følger de offentliggjorte hovedbestanddele i aftalen, som Financial Times har ridset op.

ECB yder en total indskydergaranti på bankindskud på op til 100.000 euro. Cyperns to største banker Laiki Bank og Bank of Cyprus bliver totalt restruktureret, og førstnævnte formodentligt helt lukket. Derimod skal Bank of Cyprus polstres til at kunne fortsætte. Det skal blandt andet ske ved, at indskud fra Laiki Bank hældes derover. Staten opretter et finansielt skraldespandsselskab til at håndtere »giftige aktiver«, som det er set mange andre steder under finanskrisen. Til forskel fra andre tilfælde i Europa, så bliver indskud på over 100.000 euro placeret i det finansielle skraldespandsselskab for at dække tab. Det betyder i realiteten, at indskydere med over 100.000 euro ganske enkelt risikerer at miste pengene.

EU-Cypern-aftalen, der blev indgået efter 12 timers forhandling, er så snedigt indrettet, at den ikke behøver at blive blåstemplet af parlamentet på Cypern. Det kan lade sig gøre, da det tidligere forslag indeholdt en regulær skat til bankkunder, mens det nye forslag blot handler om, i hvilke selskaber indskydernes penge bliver placeret – og det er ikke en sag, parlamentet behøver at blande sig i.

Cypern har en meget stor banksektor, og det skyldes blandt andet, at det har været attraktivt for udenlandske velhavere at placere deres penge her. Der har dog været beskyldninger fremme om, at udlændinge – især russere – simpelthen bruger de cypriotiske banker til hvidvask af penge, der er kommet dem i hænde på ulovlig vis.

I Laiki Bank er der ifølge Financial Times i alt indskud på 4,2 milliarder euro, når man fraregner indskud på op til 100.000 euro. Det er dette beløb på 4,2 milliarder euro, som nu er i spil til at dække underskuddene i bankerne. En stor del af de penge menes netop at stamme fra udenlandske indskud.

Den tidligere aftale mellem den cypriotiske regering og EU indeholdt en generel skat på bankindskud på 6,75 procent. Skatten skulle rejse de 5,8 milliarder euro, som EU har krævet, at Cypern selv skaffer, før Unionen lægger sine ti milliarder euro på bordet. Aftalen blev stemt ned i parlamentet, hvilket udløste run på bankernes hæveautomater, idet en total finansiel nedsmeltning ville blive konsekvensen, hvis ikke en anden aftale faldt på plads.

Nu er aftalen så kommet i hus, og der er umiddelbart ikke noget, der ser ud til at kunne forhindre den – med mindre den cypriotiske regering vælger at kaste håndklædet i ringen og lade oppositionen overtage magten.

Og det er der nok ikke den store grund til. Hjælpepakken redder alt andet lige nationens mange mindre bankkunder – og dermed vælgere – mens regningen bliver placeret hos de velhavende udlændinge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu