Sådan undgik vi nedrykning

5. april 2013 13:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sådan undgik vi nedrykning
Billede mangler

Med blot otte spillerunder igen begynder nedrykningskampen i Superligaen for alvor at kræve nedbidte negle. Efter påskeprogrammet, hvor både Silkeborg og Brøndby hentede vigtige sejre, er seks hold lige nu i spil til en af de to pladser, der vil betyde et smertefuldt farvel til landets største fodboldscene. Men hvad er det egentlig for en tid, der venter Brøndby, Silkeborg, FC Midtjylland, Esbjerg, Sønderjyske og Horsens?

 

Berlingske har talt med en række kilder, der selv har oplevet nedrykningsdramaet på tætteste hold.

Isoleret i bunden

I sæsonen 2009-2010 leverede Randers FC en forfærdelig efterårssæson, der isolerede klubben i bunden af Superligaen. Alligevel lykkedes det helt mirakuløst at redde sig efter kun et enkelt nederlag i forårets 17 kampe. Dengang hed cheftræneren Ove Christensen og anføreren Søren Pedersen.

»Vi samlede truppen i vinterpausen og talte tingene igennem. Det så sort ud, men vi blev enige om, at hvis vi skulle have en chance, skulle vi være i bedre form end de andre. Så vi havde en vanvittig hård opstart, der gjorde, at vi overløb modstanderne og kom ind i den her stime af sejre,« husker Søren Pedersen, der som cheftræner Ove Christensens forlængede arm havde en helt central rolle i det mindeværdige comeback.

»Jeg tænkte meget over, at jeg skulle gå forrest. De måtte ikke kunne se på mig, at det var træls og hårdt. Men det var hårdt. Normalt er det jo fantastisk sjovt at spille fodbold, men man tog nederlagene med hjem og var i dårligt humør, hvis de forkerte hold vandt. Jeg begyndte også at tænke over det, når jeg lå i sengen. Det hele kørte rundt i hovedet i døgndrift,« fortæller Søren Pedersen, der langsomt lukkede fra over for omverdenen.

»Man har jo kammerater rundt omkring i andre klubber, men de blev lagt på stand-by. Jeg havde en god ven i Steffen Rasmussen i AGF, og vi stoppede med at ringe sammen. Jeg håbede jo, at han tabte hver weekend, og han håbede det samme for mig. Det var akavet.«

Lang og sej kamp

I sæsonen 2008-2009 – var det Sønderjyske, der i sidste ende kunne ånde lettet op efter en lang og sej kamp for overlevelse. Dengang var det Carsten Broe, der havde ansvaret for et Sønderjyske-hold, der narrede eksperterne og blev oppe.

»Det vigtigste, man overhovedet kan gøre, er at forberede spillerne på det, der venter dem. Vi vidste jo fra starten, at vi ville blive indblandet i nedrykningskampen, så da vi samledes i vinterpausen, handlede det om at gøre et simpelt koncept klar, som spillerne kunne stole på og var trygge ved. Der er altid en masse usikkerhed om, hvor forfærdeligt det vil være at rykke ud, og så kan det ikke nytte noget, at du også har en usikkerhed om det koncept, du skal spille efter,« forklarer Carsten Broe, der desuden kalder det mentale arbejde med spillertruppen helt afgørende.

»Du ved, hvad spillerne skal igennem, og det skal du gøre spillerne parate til. Det er for sent, hvis de går ud og får skrammerne, og du så prøver at reparere dem. Du må gøre dem klar til alle de negative kommentarer, man får i medierne, blandt venner og folk på gaden.«

Det forsømte forår

Usikkerhed, nerver og pres var der også overflod af i Aalborg, da nordjyderne i foråret 2011 kun var få minutter fra en nedrykning. AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen husker tydeligt Aalborg-klubbens forsømte forår.

»Træneren (Kent Nielsen.red.) og jeg talte hele tiden sammen om, hvad vi kunne gøre. Som for eksempel at tage af sted til en kamp dagen før. Det svære er bare, når dine trumfer ikke virker. Hvad gør du så? Det eneste, man rent faktisk kan gøre, er at forsøge at bibeholde troen på overlevelse. Både til træning og i kamp. Det er grundlæggende den eneste medicin.

Selv sørgede AaB-bossen dog også for at hente profiler som Michael Lumb, Morten »Duncan« Rasmussen og Thomas Augustinussen til klubben. Men også den daglige opbakning til trænere og spillere blev helt central. Selvom det i perioder så sort ud.

»Træneren skal man forsøge at give sikkerhed i jobbet, så han bliver tryg og sikker i forhold til hans omgang med spillerne. For der kommer ingen hjælp udefra. Det handler om at rykke sammen i bussen,« siger Lynge Jakobsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu