Saksesparks-mål og ny Bayern-sejr

15. februar 2013 22:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Saksesparks-mål og ny Bayern-sejr
Billede mangler

Simon Kjær var igen på bænken, da hans klub, VfL Wolfsburg, i Bundesligaens fredagskamp tog imod førerholdet fra Bayern München, som fortjent vandt 2-0.

 

Det første mål faldt, da der manglede ti minutter af første halvleg, og det var et spektakulært et af slagsen.

Efter et frispark til Bayern München endte bolden inde i straffesparksfeltet, hvor Bastian Schweinsteiger vandt en hovedstødsduel med det resultat, at bolden endte nær Mario Mandzukic, der med ryggen til mål saksesparkede bolden ind bag Diego Benaglio i Wolfsburg-målet.

Mario Mandzukic har en fortid i netop VfL Wolfsburg, og kroaten nægtede at juble over målet mod sin gamle klub.

Hjemmeholdet ikke rigtigt i stand til at true Bayern-føringen. Tættest på var den tidligere storspiller, brasilianeren Diego, som ti minutter før tid skød direkte på mål på et frispark, men her reddede Bayerns målmand, Manuel Neuer.

I stedet endte det hele med, at Arjen Robben fordoblede føringen efter et kontra-angreb.

Med sejren udbyggede Bayern sit forspring til 18 point inden weekendens øvrige kampe.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu