Samtaleterapi fik misbrug af 10-årig frem

1. december 2011 20:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Samtaleterapi fik misbrug af 10-årig frem
Billede mangler

Det var Brønderslev Kommune, der for et halvt år siden gjorde politiet opmærksom på, at en 10-årige pige formentlig var blevet voldtaget af fire mænd.
I to et halvt år har pigen nemlig boet hos en plejefamilie og gået i samtaleterapi, fortæller kommunaldirektør i Brønderslev, Søren Steensen.
“I forbindelse med de samtaler hun har haft, så begyndte hun for et halvt års tid siden, at åbne op og fortælle om nogle skrækkelige oplevelser, hun har haft tidligere i sit liv. Og da vores rådgivere blev klar over det, så tog vi straks kontakt til politiet,” siger han til Newspaq.
Kommunaldirektøren understreger, at kommunen og Nordjyllands Politi har haft et godt samarbejde om sagen.
De fire mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen ved retten i Hjørring.
De er alle sigtet for have overtrådt straffelovens paragraf 224 og 222.
Den ene drejer sig om anden kønslig omgang med mindreårige. Den anden drejer sig om samleje med en pige på 10 år. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg til Newspaq.
Overgrebene skulle være fundet sted på tre forskellige adresser i Brønderslev.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu