Sarkozy: Frankrig i højeste terroralarm-beredskab

19. marts 2012 21:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sarkozy: Frankrig i højeste terroralarm-beredskab
Billede mangler

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, skruer op for terroralarmberedsskab i det sydvestlige Frankrig – så det nu er på det højeste niveau.

 

Det skriver avisen Le Figaro.

Det sker efter dagens angreb på en jødisk skole i Toulouse, hvor tre børn og én voksen er blevet dræbt. Den franske præsident Nicolas Sarkozy fortalte om det forhøjede alarmberedskab i en kort tale ved sin præsidentbolig.

Han fortalte også, at hans præsidentkampagne er indstillet indtil onsdag, hvor soldaterne der blev dræbt i sidste uge, vil blive begravet.

I morgen formiddag klokken elleve vil der være en mindehøjtidelighed ved den jødiske skole, hvor skyderiet fandt sted imorges.

Politiet ved, at det er den samme pistol, der er blevet brugt, ved angrebene mod soldaterne og skolen.

Hvilket motiv gerningsmanden har, ved politiet endnu ikke, men man mener altså, at der er tale om den samme gerningsmand. Et faktum som præsidenten også nævnte i sin tale for kort tid siden.
Kilde: Le Figaro

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu