SAS får nyt dundrende underskud

3. maj 2012 10:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
SAS får nyt dundrende underskud
Billede mangler

Høje brændstofudgifter tærer på resultat hos SAS – det er svært at kompensere for det, oplyser selskabet.
Flyselskabet SAS kom ud af årets første kvartal med et underskud på 1.132 millioner svenske kroner før skat, oplyser selskabet.
Omsætningen var på 9,6 milliarder svenske kroner. SAS betegner første kvartal som sæsonmæssigt svagt.
Den negative udvikling skyldes de kraftigt øgede brændstofpriser og det usikre økonomiske klima.
– De høje brændstofpriser er en stor udfordring for hele flybranchen, så selv for SAS er det svært at kompensere for denne øgede udgift, hedder det.
I første kvartal steg SAS brændstofudgifter med 350 millioner svenske kroner, oplyser selskabet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu