SAS-folk på jorden: Er vi købt eller solgt?

30. oktober 2012 19:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
SAS-folk på jorden: Er vi købt eller solgt?
Billede mangler

Håndfladerne er svedige og åndedrættet tilbageholdt hos 3F’erne i Kastrup Lufthavne efter de varslede SAS-besparelser på 2,6 milliarder kroner.
Det kriseramte flyselskab meddeler nemlig i dag, at en ny spareplan er på trapperne, der omfatter frasalg af aktiviteter uden for SAS’ normale kerneområder.
Og da SAS Groundhandling, der er Skandinaviens største, tidligere har været nævnt i forbindelse med ordet ‘outsourcing’ er formanden for 3F Kastup Henrik Bay-Clausen bekymret.
– Vi er bekymrede for, om SAS vælger at outsource groundhandling-delingen. Vi tror, det vil være en dårlig ide. Det kan betyde, at SAS’ punktlighed bliver sat over styr. Og nu kommer der en lang fase med usikkerhed og ustabilitet. Det er bestemt ikke nogen ønskesituation, siger han.
SAS Groundhandling, hvor medarbejderne laver alt fra bagagehåndtering, cargo og buskørsel til rengøring af fly, har 40 procent kunder fra andre flyselskaber. Og en outsourcing af groundhandling vil betyde, at der bliver fyringer.
– Der vil være nogle, der mister deres arbejde. Alene det, at SAS’ handling-selskab har 40 procent fremmede kunder gør, at hvis man sælger sit eget produkt, så er der altså 40 procent af medarbejderne, der som udgangspunkt ikke lige kommer med over i et nyt selskab, siger Henrik Bay-Clausen.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu