Schleck afviser druk-historie

19. marts 2013 11:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Schleck afviser druk-historie
Billede mangler

Radioshack-rytteren Andy Schleck afviser beskyldningerne om en druktur samme aften, som han havde trukket sig fra løbet Tirreno-Adriatico.

 

Den franske politiker, Pierre-Yves Le Borgn, skrev i sidste uge på sin Facebook, at han var stødt på en fuld og ensom Andy Schleck i elevatoren på et hotel i München.

Men Andy Schleck tager nu til genmæle i et interview med RTL Télé Lëtzebuerg.

– München-historien er latterlig. Jeg har allerede glemt alt om det, og jeg vil ikke tale om det mere, siger Schleck.

Luxembourgeren har fået kritik for blot at have gennemført ét løb siden april sidste år, og han erkender, at han mentalt ikke er kommet ovenpå efter sit styrt i Dauphiné forud for 2012-udgaven af Tour de France.

– Jeg håbede, at jeg ville få en bedre start i denne sæson. Fysisk har jeg det fint, men mentalt har jeg det svært. Jeg er optimistisk og arbejder hårdt, og jeg tror, jeg kan få mit gamle niveau tilbage, siger Schleck i interviewet.

– Mine mål er Liege-Bastogne-Liege og selvfølgelig Tour de France, slutter Andy Schleck.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu