Schöne reddede Ajax-point

24. februar 2013 17:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Schöne reddede Ajax-point
Billede mangler

Ajax havde mulighedn for at bringe sig på omgangshøjde med topholdet PSV Eindhoven, som tidligere søndag tabte til Feyenoord. Men danskerklubben forspildte muligheden hjemme mod ADO Den Haag.

 

Det så endda længe ud til, at Ajax skulle lide et forsmædeligt nederlag på hjemmebane mod midterholdet, som stik imod spil og chancer var kommet foran i midten af første halvleg. Men så sørgede Lasse Schöne med et tørt hug op i hjørnet for en udligning til 1-1 i 85. minut, og dermed reddede Ajax i det mindste både et point og noget af æren.

Schöne var med fra start sammen med Christian Eriksen og Viktor Fischer, mens Christian Poulsen sad på bænken hele kampen. Fischer blev taget ud efter 69 minutter.

Den danske teenage-angriber havde ligesom Christian Eriksen en mulighed i det første kvarter, og siden spillede han også også Kolbeinn Sigthorsson fri til en stor chance, men det lykkedes altså ikke at udligne, før der kun manglede fem minutter. Herefter pressede hjemmeholdet på for en afgørelse, men Den Haag holdt stand.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu