Schweizisk cykelturist voldtaget i Indien

16. marts 2013 10:48 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Schweizisk cykelturist voldtaget i Indien
Billede mangler

INDIEN: En ubehagelig voldtægtssag har endnu en gang ramt Indien.

 

Fredag aften blev en schweizisk kvinde angrebet af syv-otte mænd, som alle voldtog hende. Kvinden var på cykelferie i det centrale Indien med sin mand, og parret blev desuden bestjålet af voldtægtsmændene, skriver Reuters.

Parret var på vej fra et turiststed til et andet, da de besluttede sig for at overnatte i et telt tæt på en landsby. Om natten angreb mændene teltet og truede manden med en pistol, mens de voldtog kvinden.

Kvinden er blevet indlagt på et hospital, og otte mænd er ifølge Hindustan Times anholdt.

Indien har i den seneste tid oplevet flere sager om voldtægt.

I februar blev tre søstre på seks, ni og 11 voldtaget og dræbt, inden de blev smidt i en brønd, og i december blev en 23-årig kvinde udsat for gruppevoldtægt af fem mænd i en bus og efterfølgende smidt i en vejkant. Hun døde senere af sine kvæstelser på et hospital i Singapore.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu