Se billederne: Kender du disse to røvere?

25. september 2012 18:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Se billederne: Kender du disse to røvere?
Billede mangler

Københavns Vestegns Politi efterlyser to gerningsmænd røveri i Hvidovre søndag den 23. september.
 
 *Hjælp politiet og del artiklen på facebook – måske nogle af dine venner kender dem, eller har andre oplysninger til politiet!*
 
De to røvede klokken 22.43 en tankstation på Brostykkevej.
 
Personalet forklarede, at to mænd indfandt sig på tanken. Den ene blev i døren, den anden gik hen til disken og truede sig med en kniv til kontanter. Herefter flygtede de to mænd hen til en ældre, sort Mercedes med baglys, der ikke virkede, og kørte fra stedet i sydlig retning. Gerningsmændene beskrives som:
 
A: Mand, anden etnisk oprindelse end dansk. 18-20 år. Iført sort Northface-lignende jakke med hætten trukket over hovedet, sorte handsker og mørke baggy jeans. Talte dansk uden accent. Bar en cirka 10 cm lang kniv i højre hånd.
 
B: Mand, anden etnisk oprindelse end dansk. 18-20 år. Iført blå hættetrøje/jakke med hætte uden lynlås med påskriften CPH West og sorte baggy jeans. Talte dansk uden accent.
 
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu