Se dansk-tyske forbindelser inden EM-braget

17. juni 2012 16:10 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Se dansk-tyske forbindelser inden EM-braget
Billede mangler

Både landstræner Morten Olsen og en række af de danske spillere har en tilknytning til tysk fodbold.
Her er nogle dansk-tyske forbindelser inden aftenens EM-brag mellem de to nationer i ukrainske Lviv:
* Morten Olsen sluttede sin aktive karriere i FC Köln (1986-89). Han trænede selvsamme klub fra 1993 til 1995.
* Lars Jacobsen (Hamburger SV og FC Nürnberg) og Christian Poulsen (Schalke 04) har tidligere været på kontrakt i tysk fodbold.
* Simon Kjær og Thomas Kahlenberg (begge VfL Wolfsburg) og William Kvist (VfB Stuttgart) er til dagligt på kontrakt med tyske klubber. Simon Kjær har det seneste år været udlejet til italienske AS Roma og Kahlenberg til franske Evian siden vinterpausen.
* Christian Poulsen og den tyske stjernekeeper Manuel Neuer var holdkammerater i Schalke 04 i sæsonen 2005/06. Det var danskerens sidste sæson i klubben. Neuer skiftede sidste sommer til Bayern München.
* Nicklas Bendtner og den tyske forsvarsspiller Per Mertesacker er på kontrakt i Arsenal. Bendtner har det seneste år været lejet ud til Sunderland.
* Simon Poulsen fik sin debut for A-landsholdet i marts 2007, da Danmark i en venskabskamp på udebane mod Tyskland vandt 1-0 på et mål af Nicklas Bendtner.
Aftenens EM-kamp begynder klokken 20.45.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu