Se hvem der åbner Orange Scene

31. maj 2012 11:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Se hvem der åbner Orange Scene
Billede mangler

Hård rock og kontrabas kommer til at lyde fra Orange Scene på Roskilde Festival, når det danske band Kellermensch skyder de orange løjer i gang den 5. juli.
Kellermensch spillede i 2009 og 2010 som upcoming-band på den noget mindre scene Pavilion, men med Orange Scene sendes de nu op på nordisk musiks øverste etage.
– Kellermensch har, siden vi først bookede dem, gennemgået en kæmpe udvikling og haft en utrolig fremdrift, hvor udlandet også har taget notits af dem, siger booker Stefan Gejsing i en kommentar.
Bandets seks medlemmer glæder sig enormt meget til jobbet.
– Vi er utroligt beærede. At få lov til at åbne Orange Scene er noget af en drengedrøm, der går i opfyldelse for et band, som praktisk talt er vokset op på Roskilde Festival. Vi er kommet der siden ’97, så det bliver ikke større, siger frontmand Sebastian Wolff.
Også i udlandet har Kellermensch’ tæft for stærke, medrivende koncerter givet pote. Det eksperimenterende, hårdtslående rockband har modtaget imponerende anmeldelser for udenlandske festivalkoncerter på Download og Rock am Ring.
Kellermensch arbejder lige nu på efterfølgeren til deres debutplade.
Roskilde Festival slutter den 8. juli.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu