Sejre til Nielsen og Regin

22. januar 2013 20:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sejre til Nielsen og Regin
Billede mangler

Perfekt danskerdag i NHL med sejre til Islanders og Senators

 

Hvilken herlig danskerdag i NHL: Sejre til både New York Islandrers med Frans Nielsen og Ottawa Senators med Peter Regin.

Efter 1-2 nederlaget i premieren mod sidste års Stanley Cup-finalister, New Jersey Devils, vandt Islanders hjemme i Nassau Coliseum for øjnene af 15.322 tilskuere over Tampa Bay Lightning 4-3 efter føring 4-0.

Florida-holdet kom stærkt tilbage med tre mål inden for godt fem et halvt minut i starten af tredje periode, men Frans Nielsen & co. slap med skrækken.

Den danske playmaker kom ikke på tavlen, men tog et stort slæb i både power- og boxplay og var på isen i 22.30 minutter.

Peter Regin er startet i fjerdekæden og fik godt ti minutters istid i Senators’ anden sejr i træk, denne gang over Florida Panthers med 4-0.

Anaheim Ducks slog Calgary Flames 5-4, men uden Frederik Andersen på bænken. Han er efter premieren i Vancouver sendt tilbage til farmerholdet Norfolk Admirals og har givet plads til den svenske landsholdsmålmand Viktor Fasth som backup for Jonas Hiller.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu