Seks røvere dømt for røveri til 68 millioner mod Dansk Værdihåndtering

19. januar 2012 17:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Seks røvere dømt for røveri til 68 millioner mod Dansk Værdihåndtering
Billede mangler

Østre Landsret har torsdag eftermiddag dømt seks mænd skyldige i Danmarkshistoriens største røveri, hvor i alt 15 mand røverede Dansk Værdihåndtering i Brøndby den 10. august 2008.
 
De resterende ni personer modtog den dom, de blev idømt ved Retten i Glostrup i 2010 og 2011. De resterende seks valgte at anke dommene – og her har Landsretten i dag altså fastslået skyldsspørgsmålet. Først i løbet af en måneds tid ventes straffen udmålt.
 
De seks mænd er en 44-årig dansker, en 41-årig fransk statsborger med algerisk baggrund, en 32-årig marokkaner, en 39-årig svensker samt en 38-årig dansker og 39-årig polak, som begge bor i Sverige.
Røveriet, der var forholdsvist voldsomt, foregik med automatvåben. En stor entreprenørmaskine kørte gennem muren til Dansk Værdihåndtering og røvede 62 millioner kroner, som de kørte væk i tre hurtige Audi’er.
For at stoppe politiet blev der stukket ild på 11 stjålne skraldebiler placeret omkring politigården og Dansk Værdihåndtering og spredt partisansøm.
 
”Bevismaterialet er enormt og komplekst – men det har været en fornøjelse at præsentere det for retten”, siger senioranklager Tine Ginnerup, Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn.
Hun henviser især til efterforskningsmaterialets usædvanlige gode overblik over sagens mere end 380.000 teleoplysninger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu