Seksualundervisning i skolen: Ministerium giver undervisning en saltvandsinsprøjtning

23. januar 2012 08:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Seksualundervisning i skolen: Ministerium giver undervisning en saltvandsinsprøjtning
Billede mangler

Ministeriet for Børn og Undervisning giver skolernes seksualundervisning en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, når de i dag udsender i dag et nyt inspirationskatalog til samtlige skoler og kommuner i Danmark.
”Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen” skal være med til at skabe overblik over kommunernes og skolernes muligheder for at organisere en bedre seksualundervisning.
Inspirationskataloget er kulminationen på arbejdet i den ekspertgruppe om seksualundervisning, som daværende undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i begyndelsen af 2010.
 
Blandt dem, der har været med i ekspertgruppen, er Sex & Samfund, og her er man meget tilfredse med inspirationskataloget:
 
”Vi har været meget glade for at kunne sætte vores faglige fingeraftryk på inspirationskataloget. Og vi er yderst tilfredse med det endelige resultat, der er i god tråd med vores måde at gribe seksualundervisning an på”, siger Sex & Samfunds formand Christian Graugaard og tilføjer:
”Tidssvarende seksualundervisning er dialogbaseret og handler om elevernes samlede trivsel. God seksualundervisning støtter eleverne i at skabe sig et godt liv – og er indirekte med til at forebygge mobning, ensomhed og diskrimination.”
Formanden for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte, mener, at kataloget vil kunne bidrage til at få sat seksualundervisningen i system på skolerne:
”Kataloget gør det muligt at få inspiration til at lave principper for skolebestyrelsen og herefter en handlingsplan på skolen om, hvem der gør hvad hvornår. Sådan at forældre og skole kan samarbejde om at få formidlet vigtige og til tider svære budskaber til børnene og de unge”, påpeger hun.
Og det er formanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck, er enig:
”I teenagealderen er mange i gang med at finde ud af hvem de er, og i den proces spiller sex og seksualitet en stor rolle. Derfor er vi glade for det nye katalog, da vi håber at det kan være med til at gøre seksualundervisningen kvalificeret til at hjælpe eleverne i denne proces.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu