Selv ét enkelt glas vin kan skade dit foster

23. januar 2012 08:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Selv ét enkelt glas vin kan skade dit foster
Billede mangler

Det er ofte blevet diskuteret, hvorvidt man kan tillade sig at tage et enkelt glas vin under graviditeten eller ej. Nu viser ny dansk forskning, at selv et enkelt glas vin kan være farligt for fosteret.
Undersøgelsen viser, at hvis du som gravid drikker blot to genstande om ugen, forøger du risikoen for spontan abort med hele 50 procent. Og hvis du drikker fire genstande, er risikoen fordoblet.
“Det er ikke overraskende, at alkohol er skadeligt, men det er overraskende, at så små mængder øger risikoen så meget,” siger Anne-Marie Nybo Andersen, en af forskerene bag undersøgelsen, til videnskab.dk.
Faktisk havde de forventet det stik modsatte, da de gik i gang med undersøgelsen.
“Hvorfor så lidt som et par genstande om ugen ødelægger noget, det synes jeg ikke selv er ret indlysende. Men vores resultater er ret overbevisende,” siger hun til Newspaq.
Den store undersøgelsen er lavet blandt hele 91.843 gravide danske kvinder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu