Selvmordsbilist slog fire uskyldige ihjel

22. oktober 2012 08:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Selvmordsbilist slog fire uskyldige ihjel
Billede mangler

Natten til søndag bragede en BMW frontalt ind i en Skoda på den tyske Autobahn A46 sydøst for Dortmund – alle fem er nu døde.
 
Det var en 24-årig selvmordsbilist, der sad bag rattet i den store BMW, da den på A46 ved Meschede sydøst for Dortmund kørte frontalt ind i Skodaen.
 
I Skodaen sad en 47-årig mand samt tre kvinder på henholdsvis 27 år, 39 år og 47 år. Sidstnævnte døde ikke ved sammenstødet som de tre andre i Skodaen men blev først erklæret død efterfølgende på sygehuset. Det skriver den tyske hjemmeside zeit.dk.
 
Den 24-årige var fra byen Sundern i den tyske delstat Saarland mens de fire personer i Skodaen alle var fra Meschede.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu