Selvmordsbombe dræber 26 i Pakistan

17. februar 2012 20:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Selvmordsbombe dræber 26 i Pakistan
Billede mangler

En gerningsmand med en bombe placeret i en vest detonerede den ude foran en moské i det nordvestlige Pakistan fredag.
Mindst 26 mennesker meldes dræbt ved angrebet, siger embedsmænd til Reuters.
Selvmordsbomberen slog til uden for moskeen i Parachinar, et overvejende shiamuslimsk område, på en travl markedsplads lige efter fredagsbønnen var gået igang.
Ydereligere tre blev efterfølgende dræbt, da politiet skød på demonstranter fra det shiamuslimske samfund, lyder det ligeledes fra en embedsmand ifølge nyhedsbureauet.
Et udgangsforbud er siden blevet indført i byen.
Parachinar ligger i det lovløse grænseland mellem Pakistan og Afghanistan, og det er kendt for blodige stridigheder mellem shia- og sunnimuslimer.
Fazal Saeed, leder af en gruppe kaldet Tehreek-e-Taliban Islami, der er udbrydere fra det pakistanske Taliban, har påtaget sig skylden for bomben.
“Vi har målrettet den shiamuslimske samfund i Parachinar, fordi de var involveret i aktiviteter mod os,” siger han til Reuters over telefonen fra et ukendt sted.
“Vi advarer også den politiske administration i Parachinar mod at tage side med det shiamuslimske samfund i alle vores stridigheder,” siger han videre.
Dagens selvmordsangreb er det blodigste i Pakistan siden 10. januar, hvor en bombe dræbte mindst 35 mennesker i Khyber-distriktet.
Kilde: Reuters
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu