Selvmordsbombe dræber syv i Irak

1. april 2013 10:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Selvmordsbombe dræber syv i Irak
Billede mangler

En selvmordsbombe blev mandag morgen udløst foran politihovedkvarteret i byen Tikrit i Irak. En lastbil med brændbar væske eksploderede. Mindst syv er dræbt og 11 såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

 

De fleste ofre er politifolk, lyder meldinger fra flere kilder ifølge AFP.

Tikrit, som er tidligere diktator Saddam Husseins hjemby, har flere gange oplevet angreb fra oprørere. Og selv om antallet af voldelige angreb er faldet siden 2006-2007, hvor volden var på sit højeste i landet, har man i de seneste måneder oplevet voldsom uro.

Mindst 274 mennesker er således blevet dræbt i marts, hvilket er det højeste siden august 2012.

BNB/AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu