Senatsudvalg godkender Brennans CIA-nominering

5. marts 2013 22:55 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Senatsudvalg godkender Brennans CIA-nominering
Billede mangler

USA: Efterretningsudvalget i det amerikanske Senat godkendte tirsdag nomineringen af Det Hvide Hus’ terrorbekæmpelsesrådgiver, John Brennan, som ny CIA-direktør med et stort tværpolitisk flertal. 12 stemte for, mens kun tre stemte imod, skriver Reuters.

 

Udvalgets formand, Dianne Feinstein, fortalte, at Brennans nominering nu sendes videre til afstemning i det samlede Senat.

»Jeg håber, Senatet handler hurtigt og godkender ham,« sagde hun ifølge Reuters.

Det er endnu uklart, hvornår afstemningen i Senatet finder sted.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu