Serbiens præsident træder tilbage

4. april 2012 15:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Serbiens præsident træder tilbage
Billede mangler

I otte måneder endnu kunne Boris Tadic have kaldt sig for præsident af Serbien.
Men den 53-årige præsident er nu trådt tilbage for at bane vejen for et nyt præsidentvalg, der er sat til den 6. maj.
Ifølge Bloomberg trækker Boris Tadic sig fra posten i et forsøg på at styrke sit parti, der i meningsmålinger taber terræn til oppositionen.
Boris Tadic har introduceret en mere EU-venlig linje i Serbien, der har anholdt flere krigsforbrydere fra Balkankrigen for at komme nærmere et medlemskab af det europæiske fællesskab.
“I dag er jeg præsident for den serbiske republik, men jeg ved ikke, om jeg er præsident i morgen. Jeg vil helt sikkert gå efter at genvinde posten,” siger Tadic ifølge serbiske medier og understreger, at han fortsat vil arbejde for serbisk medlemskab af EU.
Magten overdrages nu officielt til det serbiske parlaments talsmand Slavica Djukic-Dejanovic.
Kilde: Bloomberg

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu