Serbiens vej til EU er banet

1. marts 2012 22:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Serbiens vej til EU er banet
Billede mangler

Den sidste knast for serbisk medlemskab af EU ser ud til at være ryddet af vejen.
Rumænien havde ellers ikke været vilde med tanken om at gøre Serbien til kandidatland, men den tvist blev klaret på diplomatisk niveau inden dagens EU-møde gik i gang, forklarer Newspaq’s udsendte medarbejder i Bruxelles.
Rumænien var det eneste ud af de 27 EU lande, der i tirsdags ikke var klar til at godkende Serbien.
Dagens diplomatiske de to lande imellem, menes at indeholde en lovning om beskyttelse af et rumænsk mindretal i Serbien.
Uofficielt lyder det, at Rumænien blokerede på grund af utilfredshed med, at de ikke er en del af Schengen-samarbejdet, der giver borgere fra landet lov til at rejse frit rundt i EU uden pas.
Beslutningen om at gøre Serbien til kandidatland forventes formelt vedtaget senere i aften, da det er sidste punkt på dagsordenen for mødet i Bruxelles.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu