Serie af bombeangreb ryster Irak

15. april 2013 10:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Serie af bombeangreb ryster Irak
Billede mangler

IRAK: Bombeangreb i Irak har mandag kostet mindst 15 mennesker livet og såret yderligere 165, meddeler landets myndigheder ifølge flere internationale medier.

 

I alt har 14 bilbomber og tre vejsidebomber ramt syv irakiske byer, heriblandt hovedstaden Bagdad, oplyser sikkerheds- og hospitalskilder, der også henviser til angreb i sidste uge.

Mandag dræbte to bilbomber mindst to personer og sårede 17 andre ved indgangen til Bagdads internationale lufthavn.

»To køretøjer nåede frem til indgangen af lufthavnen, hvor de blev parkeret. Mens vi var i færd med den rutinemæssige kontrol, eksploderede de to biler med kort mellemrum. To personer, der var på vej ind i bygningen, blev dræbt,« siger en politikilder ifølge Reuters.

Tidligere på dagen kostede bilbomber i to irakiske byer seks mennesker livet og sårede 74 andre, oplyser AFP.

I Tuz Khurmatu nord for hovedstaden Bagdad detonerede tre bilbomber med korte mellemrum og dræbte seks personer og sårede 60, mens bomber i to biler i den sydlige by Nasiriyah eksploderede og sårede 14 mennesker.

Ingen har påtaget sig ansvaret for angrebene, der kommer forud for lørdagens valg i landet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu