Sex med 13-årig koster narkohandler tre et halvt år bag tremmer

13. september 2012 16:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sex med 13-årig koster narkohandler tre et halvt år bag tremmer
Billede mangler

En 13-årig pige fra Fredericia mødtes næsten hver weekend med en narkohandler fra Nordsjælland – manden idømt tre og et halvt års fængsel.
 
En 36-årig mand fra Nordsjælland er ved retten i Hillerød idømt tre og et halvt års fængsel for narko, våbenbesiddelse, børneporno og et ulovligt seksuelt forhold til en 13-årig pige fra Fredericia-egnen.
 
Politiet ledte ifølge eb.dk efter narkoregnskaber på mandens computer, da man fandt videooptagelser, hvor han havde sex med den 13-årige på et hotelværelse. Samtidig fandt politiet hundredevis af børnepornobilleder.
 
Politiet fik identificeret pigen, der ifølge eb.dk forklarede, at hun næsten hver weekend mødtes med manden på Hotel Postgården i Oldenborggade 4 i Fredericia. Han bestilte hotelværelset og kørte til Fredericia fra Nordsjælland for at mødes med pigen.
 
Retten konfiskerede 309.000 kr. i kontanter som den dømte havde på sig, da han blev anholdt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu