Seychellerne tager pirater fra Absalon

29. april 2012 16:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Seychellerne tager pirater fra Absalon
Billede mangler

Øgruppen Seychellerne er klar til at retsforfølge fire formodede pirater, som tilbageholdes på det danske flådeskib Absalon.
Det fremgår af en aftale mellem Danmark og Seychellerne.
– Jeg er meget glad for, at det er lykkedes Danmark at sætte yderligere 16 pirater ud af spil og at det tilmed nu – med aftalen med Seychellerne – er lykkedes os at sikre, at fire af dem fra den hårde kerne bliver retsforfulgt, siger udenrigsminister Villy Søvndal i en kommentar.
– Med overdragelsen til Seychellerne har vi endnu engang vist, at Danmarks og den internationale indsats ved Afrikas Horn virker og gør en væsentlig forskel, siger han.
Det er anden gang, at Seychellerne tager imod formodede pirater, som Danmark har tilbageholdt. De 16 pirater blev den 11. april tilbageholdt på Absalon, da Absalon gik i aktion mod et piratmoderskib.
16 formodede pirater blev sat ud af spillet, mens ni pakistanske og tre iranske søfolk blev befriet, efter at de var holdt som gidsler på det iranske skib.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu