SF: Lækagesag skal genoptages

13. december 2011 07:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
SF: Lækagesag skal genoptages
Billede mangler

Det bragte angiveligt danske jægersoldaters liv i fare, at deres indsættelse i Irak blev afsløret.
I dag bliver lydfilen af, hvem der lækkede oplysningerne, så offentliggjort i Ekstra Bladet.
Oprindeligt henlagde politiet sagen på grund af manglende bevis, da man manglede lydfilen.
Nu er det oplagt, at sagen genoptages, mener SF’s finansordfører Jonas Dahl.
“Hvis Ekstra Bladet fremlægger lydfilen, så er det klart, at så er der kommet nye oplysninger frem. Så må man også forvente, at politiet genoptager sagen,” siger han til Newspaq.
Lydfilen, som gengiver en samtale mellem TV 2-journalist Rasmus Tantholdt og tidligere DR-journalist Nils Giversen, dokumenterer, at Søren Gades tidligere spindoktor Jacob Winther står bag lækagen.
Ifølge juraprofessor Eva Smith kan lydfilen få sagen genåbnet, hvis Statsadvokaten ansøger om det.
“Det kræver afgørende beviser at tage sagen op igen. Anklagemyndigheden skal altså bringe det frem for den Særlige Klageret og sige, at de nu mener, at der er afgørende beviser, så sagen skal genoptages,” siger juraprofessoren til politiken.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu