SF: Oliemilliarder skal komme danskerne til gavn

1. marts 2013 12:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
SF: Oliemilliarder skal komme danskerne til gavn
Billede mangler

Når tyktflydende sort olie bliver forvandlet til grønne investeringer, så er SFerne glade.

 

Derfor glæder det også regeringspartiets politiske ordfører, Jesper Petersen (SF), at regeringen kan bruge 27,5 milliarder kroner på investeringer i den kollektive trafik.

»SF mener, danskerne skal have så stor gevinst som muligt ud af vores fælles olieressourcer i Nordsøen – samtidig med at det skal være attraktivt at udvinde olien for selskaberne,« siger han i en pressemeddelelse.

SFeren mener, at den tidligere regering »snorksov«, da den forhandlede Nordsøaftalen på plads med Shell, Chevron og A.P. Møller-Mærsk, som udgør Dansk Undergrunds Consortium (DUC) på plads i 2003.

»Olieselskabernes jurister fik ved hjælp af VK-regeringen og partierne bag aftalen lavet så stram en aftale, at det desværre ikke kan lade sig gøre at ændre aftalen,« siger Jesper Petersen og uddyber, hvorfor det alligevel kan lade sig gøre at grave 27,5 milliarder kroner frem.

»Til gengæld kan reglerne for selskaberne uden for Nordsøaftalen ændres, så det lykkes at give danskerne en større andel af værdierne i den fælles kasse. Det er SF meget tilfredse med. Pengene samles i en fond, der bruges til at styrke Danmarks infrastruktur til gavn for alle danskere, som SF har arbejdet for,« siger han.

Milliarderne bliver samlet i Togfonden DK.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu