SF spiller med musklerne: Truer med regerings-exit

21. februar 2012 05:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
SF spiller med musklerne: Truer med regerings-exit
Billede mangler

Får SF ikke sin betalingsring så overvejer partiet helt at forlade regeringen og dermed bryde det fasttømrede samarbejde som partiet har haft med Socialdemokraterne – og specielt samarbejdet mellem partiformændene Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt.
 
Det oplyser en central kilde i SF over for bt.dk.
 
Direkte adspurgt, om SF vil træde ud af regeringen siger kilden:
”Det er ikke usandsynligt”
 
Det er sporene fra forhandlingerne om regeringsgrundlaget, der trækkes helt frem til nu, hvor SF stort set kun fik betalingsringen rundt om København igennem. Men hvis den også falder, så er det så hårdt et slag for SF, at de får svært ved at stå tilbage i regeringen med rank ryg.
 
I forbindelse med valgkampen prydede SF-formand de københavnske busser, med valgløfter om 40 procent lavere takster på kollektiv trafik. Men det løfte får de svært ved at indfri, da hverken Socialdemokraterne eller De Radikale bakker op. Det oprindelige forslag om en betalingsring, som S og SF spillede ud med, skulle give et provenu til Statskassen på cirka 2 milliarder kroner. Men det tal er indtil videre barberet ned til cirka 1 milliard kroner – og dermed mangler der penge til at indfri valgløfterne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu