SF-top søger makker til Tesfaye

3. april 2012 09:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
SF-top søger makker til Tesfaye
Billede mangler

Nu søger toppen i SF efter en helt tredje kandidat til posten som næstformand.
Den tredje kandidat skal stille op sammen med Mattias Tesfaye, så posten deles i to, erfarer Berlingske og Politiken.
Der er dermed lagt op til et kampvalg, hvor ledende personer i SF ikke ønsker, at den nuværende næstformand – og endnu engang kandidat til posten – Meta Fuglsang få fingrer i titlen.
Partiledelsen vil derfor i stedet anbefale et kompromis med to næstformænd i SF, fortæller unavngivne kilder til begge aviser.
Landledelsesmedlem Trine Pertou March kender ikke noget til en ekstra kandidat, men ideen om to næstformænd er god, mener hun.
“Nu har vi det sidste halve år haft to næstformænd, og det har været rigtig vigtigt for os i den her periode, hvor vi sidder i regering, at der er styrke på vores medlemsarbejde. Og der er det alt andet lige bedre med to mennesker, som er i stand til at rejse rundt i landet, end en enkelt,” siger hun til Newspaq.
Den siddende næstformand i SF, Meta Fuglsang, er langt fra ledelsens yndling, da hun bæres frem af den utilfredse venstrefløj i partiet.
Midt i april vælger medlemmerne i SF landsledelsen på 22 personer, som derefter vælger næstformanden.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu