SFs Özlem Cekic skuffet efter blå skatteaftale

22. juni 2012 23:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
SFs Özlem Cekic skuffet efter blå skatteaftale
Billede mangler

Skatteaftalen skuffer Özlem Cekic , der på facebook ikke forstår hvordan det kan være rød politik at tage fra de svage og give skattelettelser.

 

Det er et dybt skuffet SF-folketingsmedlem Özlem Cekic, der her til aften på sin facebook-profil nærmest undsiger den skatteaftale hendes eget parti SF sammen med resten af regeringen har indgået med Venstre og De Konservative.

Özlem Cekic skriver:
”Jeg fatter ikke hvordan det kan være rød politik at tage fra de arbejdsløse, førtidspensionister, handicappede og syge for at give skattelettelser. Svært at genkende mit parti som altid har kæmpet for lighed. Jeg er dybt dybt skuffet. Folk har ikke stemt på SF for at vi skulle føre højrefløjens fordelingspoliitik.”

Kort efter klokken 23 fredag aften har det allerede givet 270 ”likes” og 66 kommentarer.

Se statusopdateringen her.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu