Sharapova-ros til Wozniacki

18. marts 2013 10:36 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sharapova-ros til Wozniacki
Billede mangler

Caroline Wozniacki havde ingen chance mod russiske Maria Sharapova, da de to stod ansigt til ansigt i finalen ved Indian Wells søndag aften dansk tid.

6-2, 6-2 lød cifrene efter knap halvanden times spil. Ærgerligt for den danske tennisdronning, der trods nederlaget alligevel kunne se sit navn på 9. pladsen mandag morgen, da den nye verdensrangliste blev offentliggjort.

Efter søndagens kamp kom Maria Sharapova også med rosende ord om sin danske modstander, der er kommet i omdrejninger efter en svag periode.

– Det er dejligt at se dig spille så godt igen, sagde hun til Wozniacki og fortsatte:

– Det er for oplevelser som disse, at vi spiller. Det vigtigste for en atlet er selvfølgelig at være sund og rask. Men i sidste ende er det største at opleve al den støtte og blive en mester.

Maria Sharapova rykkede med sejren selv tættere på Serena Williams, der topper verdensranglisten med 10365 point. Russeren er noteret for 10015 af slagsen, mens Wozniacki i den sammenhæng har beskedne 4130.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu