Sidste periode: Per Stig Møller stopper i politik

15. december 2011 07:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sidste periode: Per Stig Møller stopper i politik
Billede mangler

Han er en af de mest populære konservative politikere, og han kan samtidig kalde sig for tidligere kultur, udenrigs- og miljøminister.
 
Men nu er det altså slut med at sætte kryds ud foran Per Stig Møller på en stemmeseddel, for han ønsker ikke at genopstille.
 
Egentlig skulle det ikke have været muligt at stemme på ham ved sidste vaæg i september, da han kun nødtvungent lod sig genvælge, forklarer han til Berlingske.
“Jeg havde egentlig helst været fri for at tage det valg, vi netop har haft. Men man overtalte mig til at blive. Og der siger jeg så, at jeg tager under ingen omstændigheder næste valg med. Det er bedst at få på plads, når jeg har truffet beslutningen,” siger 69-årige Per Stig Møller til avisen.
 
Han kan dog ikke love at han sidder hele valgperioden ud
“Man kan ikke være sikker på noget i den her verden. Jeg kan også være blevet syg eller være død. Jeg går ikke i morgen, hvis det er det, du spørger om. Men jeg har ikke taget stilling til, om jeg sidder hele valgperioden ud. Det kommer lidt an på, hvor lang tid den varer. Jeg vil også godt nå noget andet her i livet. Der er nogle bøger, jeg gerne vil have skrevet,” siger den garvede politiker, hvis kreds bliver overtaget af K-formand Lars Barfoed.
Kilde: Berlingske
 
 
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu