Silkeborg-boss: Poulsen ikke fyret for matchfixing

16. april 2013 20:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Silkeborg-boss: Poulsen ikke fyret for matchfixing
Billede mangler

Silkeborg IF meldte tirsdag ud, at klubben havde valgt at fyre den bundsolide forsvarsspiller Christopher Poulsen p.g.a. økonomisk urent trav.

 

Nærmere kom hverken klubben eller han selv den egentlig årsag til, at han ikke længere skal optræde på Mascot Park, men siden har rygterne fløjet rundt – ikke mindst på de sociale medier.

En teori har været, at den 31-årige Christopher Poulsen skulle have deltaget i matchfixing ved at spille mod Silkeborg IF. Men det er ikke tilfældet, bedyrer klubben.

– Christopher Poulsen har ikke spillet på Silkeborgs kampe. Det er ikke begrundelsen. Det kan jeg helt firkantet afvise, siger adm. direktør i Silkeborg, Kent Madsen, til dr.dk/sporten

Han vil dog fortsat ikke fortælle, hvorfor det er, at klubben har valgt, at den må klare sig i Superligaens bundstrid uden Christopher Poulsen. Kun at der er tale om ikke-sportslige årsager.

Christopher Poulsen har tidligere tirsdag meddelt, at han regner med at fortsætte sin karriere i en anden klub.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu