Simon Kjær-kikser kostede point

15. marts 2013 22:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Simon Kjær-kikser kostede point
Billede mangler

Det var ikke danskernes dag, da Wolfsburg og Fortuna Düsseldorf spillede 1-1 i den indbyrdes Bundesliga-kamp.

 

Umiddelbart efter pausen valgte Düsseldorf-træner Norbert Meier at udskifte den tidligere FC Midtjylland-angriber Ken Ilsø, og da der manglede et kvarter blev Wolfsburgs Thomas Kahlenberg sendt til omklædning.

Fortuna Düsseldorf kom foran 1-0 i det 37. minut, da Simon Kjær kiksede opdækningen. Således lod den danske landsholdsspiller australieren Robbie Kruse drible til baglinien, hvorfor han spillede nordmanden Mathis Bolly fri til scoring.

Syv minutter efter pausen fik hjemmeholdet skabt balance i regnskabet, da kroaten Ivica Olic scorede sit sjette sæsonmål.

Resultatet betyder, at Wolfsburg nu har 32 point på Bundesligaens 12. plads, mens Fortuna Düsseldorf ligger nummer 13 med 29 point. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu