Skade ødelagde historisk mulighed for NFL-kvindesparker

4. marts 2013 14:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skade ødelagde historisk mulighed for NFL-kvindesparker
Billede mangler

Lauren Silberman havde store planer. Den 28-årige kvinde ville sparke sig lige ind historien som den første kvindelige kicker nogensinde i NFL. Men Silberman må foreløbigt vente mindst en sæson til, før hun kan komme i betragtning til en NFL-karriere.

 

Søndag forsøgte hun sig i meget omtalt forsøg på at sparke sig ind i en sport, der hidtil har været forbeholdt mænd, men som siden 2011 også har været åben for kvinder.

– Jeg arbejder hårdt for at forberede mig, men jeg er også realistisk omkring mine chancer. Jeg min vilje til at forsøge vil inspire andre til at tage udfordringen op og gribe chancen. Den støtte jeg har fået fra hele verden har været meget opbyggende, sagde den tidligere college-fodboldspiller inden forsøget.

Silberman stod overfor kickere med erfaring fra college, som i lighed med hende håbede på at vise nok til at blive inviteret med i en NFL-træningslejr.

De såkaldte regionale prøver er en mulighed for ukendte og skjulte talenter til at dukke op og forsøge at overbevise NFL-holdene om, at de fortjener en chance. Der bliver holdt 10 af den slags prøver, mens NFL-sæsonen ligger stille, inden der bliver afholdt en såkaldt Super-regional test i Dallas til april.

Indtil nu har der aldrig været en kvinde i NFL, men hvis det nogensinde sker, bliver det formentlig en kicker. Men foreløbig bliver det ikke Laura Silberman.

Hun opnåede nemlig kun to forsøg, inden hun måtte trække sig fra søndagens regional test på grund af en skade i låret. Silberman fik kun den æggeformede bold ud på 19 yards i sit første forsøg og 14 yards i det næste, inden hun efter at rådført sig med en træner besluttede at opgive.

Skaden var opstået i ugen op til den store test, men hun mødte alligevel op og forsøgte sig.

– Jeg prøvede på at hvile og vente indtil i dag. Jeg tog ikke engang nogle spark i opvarmningen. Det er ret hårdt at vide, at det kommer til at gøre ondt, jeg ville bare arbejde mig igennem det, og det forsøgte jeg i hvert fald, men jeg kunne bare ikke i dag, sagde en ærgerlig Silberman efter forsøget.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu