Skarp VK-kritik af Søvndals afbud til tysk EU-møde

11. marts 2012 09:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Skarp VK-kritik af Søvndals afbud til tysk EU-møde
Billede mangler

Udenrigsminister Villy Søvndal har takket nej til at komme til et møde i Berlin den 20. marts med den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle for bordenden. Her skal landene diskutere en kommende EU-forfatning.
 
Afbuddet møder skarp kritik fra de to tidligere regeringspartier Venstre og De Konservative. De mener, at Danmark risikerer at sætte sig helt uden for indflydelse i den diskussion, der kommer til at være, om en eventuelt ny forfatning.
 
“Jeg forstår ikke, at vi siger nej, hvis vi er inviteret til et møde for at præge Europa. Det er Tyskland, som svinger taktstokken. Hvis jeg blev inviteret til Berlin, ville jeg hoppe på det første fly,” siger Venstres EU-ordfører, Lykke Friis til Morgenavisen Jyllands-Posten.
 
Tidligere udenrigsminister Lene Espersen, anbefaler også Villy Søvndal at dukke op:
“Ministeren må selv vurdere, hvor han bruger sin tid. Men det er vigtigt, at vi som EU-formandskab ikke er hægtet af, når der starter en forfatningsdiskussion. Vi skal være påpasselige med, at nogle lande ikke kidnapper EU-processen og taler forfatning.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu