Skat advarer mod fupmails fra Skat

25. januar 2013 14:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skat advarer mod fupmails fra Skat
Billede mangler

Du skal ikke tro på det, hvis du får en mail fra Skat, hvori du bliver lovet mere end 1.000 kroner.

 

Ifølge hjemmesiden newsbreak.dk florerer der i øjeblikket fupmails med Skat som afsender, men hvor den virkelige afsender har en helt anden agenda.

– Der udsendes for tiden mange falske e-mails til danske borgere og virksomheder, som misbruger Skatteministeriets og Skats navn og logo for at få oplyst kontokortinformationer, som så kan misbruges, siger Jack Johansen, der er kontorchef i Skat Informationssikkerhed, til newsbreak.dk.

Kontorchefen vurderer, at der er blevet udsendt flere hundrede tusinde e-mails med de falske løfter siden november sidste år, og Skat forsøger at ruste danskerne, så de ikke ryger i fælden.

– Vi har iværksat en lang række foranstaltninger, der skal modvirke de falske e-mails. Vi har eksempelvis lagt servicemeddelelser på skat.dk, hvor vi advarer mod disse phishing e-mails. Vi politianmelder de større phishing kampagner, og så har vi kontrakt med et eksternt sikkerhedsfirma, som får lukket de servere ned, hvorfra de pågældende e-mails udsendes, siger kontorchefen.

Jack Johansen understreger, at Skat aldrig udsender e-mails, hvori de beder om CPR-nummer eller kontooplysninger. Al overskydende skat blive overført til skatteydernes NEM-konti, pointerer kontorchefen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu