Skat henter 33 mio. kr. hos rockere

6. oktober 2012 20:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Skat henter 33 mio. kr. hos rockere
Billede mangler

I projektet Al Capone har Politiet og Skat i fælles jagt på gevinst af kriminelle aktiviteter hentet 33 millioner kroner til statskassen.
 
De 33 millioner kroner er hentet hjem i perioden fra den 1. januar til den 30. september i år. Det skriver Nordjyske Medier.
 
Det er penge som Skat har efterreguleret hos rockere i form af skat, afgifter og moms, oplyser Ole Bønneløkke, der er afdelingsleder i SKATs gruppe for økonomisk kriminalitet.
 
Yderligere 4,5 millioner kroner er kommet ind fra konfiskation af smykker, biler og motorcykler, som efterfølgende er blevet solgt på auktioner.
 
Til sammenligning blev der i 2010 foretaget efterreguleringer af bandemedlemmernes opgørelser for 37 millioner kroner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu