Skattefusk blandt falske dagplejere

10. april 2012 10:54 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Skattefusk blandt falske dagplejere
Billede mangler

Falske dagplejere i Østjylland får skattefradrag for over 100.000 kroner – i 2011 var der 50 sager til mere end 4 millioner kroner.
 
De er ikke dagplejere, men alligevel udgiver de sig for at være det. Omkring 50 personer har på den måde skaffet sig et stort uberettigede skattefradrag. Det skriver Jyllands-Posten.
 
Fradragene beløber sig til omkring 4 millioner kronemr i alt til gruppen, hvor mange faktisk var kontanthjælpsmodtagere.
 
“Der var en bestemt persongruppe, som havde en masse fradrag for at være dagplejere, men hvor mange faktisk var kontanthjælpsmodtagere,” siger Per Jacobsen, faglig leder i afdelingen for økonomisk kriminalitet hos Østjyllands Politi, til Jyllands-Posten.
 
Alle sagerne er mod borgere med somalisk baggrund, oplyser Skat, og de 40 bødesager stammer fra Midtjylland og Aarhus. En række af dem er løst uden bøde.
 
Østjyllands Politi og Skat mener, at en bagmand har stået bag en række af sagerne.
“Vi har hørt historier om, at en dame har ringet og sagt, at hvis hun måtte få folks TastSelv-kode, kunne hun hjælpe med selvangivelsen. Men vi har ingen beviser,” siger Jens Buch, specialkonsulent i Skat, til Jyllands-Posten.
 
Ifølge avisens oplysninger er det en kvinde fra Odense, der er rejst rundt til sociale boligbyggerier som Gellerup og Rosenhøj i Aarhus, hvor hun har hjulpet personer med at indtaste de falske oplysninger. Det har hun fået fået 5.000 kroner per person for.
 
Hos Østjyllands Politi siger Per Jacobsen, at der desværre ikke har været ressourcer til at efterforske oplysningerne om den kvinde, der angiveligt skulle stå bag.
“Derfor endte vi med at tage de enkelte skatteydere. De hæfter naturligvis selv for både straffeansvar og skattegæld, men hvis der kommer nye, konkrete oplysninger i sagen, vil vi genoptage efterforskningen,” siger han til Jyllands-Posten.
 
Midt- og Vestjyllands Politi har i øjeblikket en lignende række sager, hvor en 36-årig kvinde fra Letland står bag.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu