Skattelettelser koster offentlige job

26. februar 2013 03:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skattelettelser koster offentlige job
Billede mangler

Der kommer færre ansatte i den offentlige sektor end planlagt som konsekvens af den stort anlagte konkurrenceevnepakke, som regeringen præsenterer tirsdag. Det erfarer Berlingske.

 

For at finansiere en sænkning i selskabsskatten fra 25 procent til 22 procent og en række andre erhvervsskattelettelser vil regeringen blot lade den offentlige sektor vokse med 0,4 procent i 2014 stigende til omkring 0,75 procent frem mod år 2020.

Oprindeligt havde regeringen ellers planlagt en stigning i det offentlige forbrug på 0,8 procent alle årene. Forskellen betyder, at der kun bliver plads til omkring halvdelen af de cirka 20.000 ekstra personer, som skulle ansættes i det offentlige i de kommende år.

Det skriver Berlingske Business tirsdag.

Ifølge Martin Madsen, der er chefanalytiker i fagbevægelsens tænketank AE-rådet, er lavere selskabsskat en af de dyreste måder at skabe arbejdspladser på, fordi man ikke ved, om virksomhederne sparer pengene op, udbetaler dem til aktionærerne eller investerer dem.

»At skære i den offentlige sektor for at dele ud til selskabsskattelettelser kan give et netto jobtab for det danske samfund på den korte bane. Det er ikke hensigtsmæssigt,« siger Martin Madsen, der er tidligere særlig rådgiver for forhenværende skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).

Han glæder sig dog over, at den finansielle sektor og oliebranchen ikke er omfattet af den lavere selskabsskat, så lettelsen i højere grad målrettes de konkurrenceudsatte erhverv.

Regeringen planlægger at indgå aftale om konkurrenceevnepakken med Venstre og Konservative, som ønsker nulvækst i den offentlige sektor frem mod 2020. Derfor kan væksttallene for den offentlige sektor meget vel blive forhandlet endnu længere ned i den kommende tid. En central kilde vurderer dog, at regeringens smertegrænse går ved en gennemsnitlig stigning i det offentlige forbrug på 0,5 procent, fordi der stadig skal bruges penge på øgede udgifter til sundhed og flere ældre.

Reelt vil aftalen om konkurrenceevnepakken fastlåse store dele af den offentlige økonomi i årene fremover, fordi regeringen ventes at indgå aftaler om de såkaldte udgiftslofter, der sætter grænser for væksten i den offentlige sektor.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen (Ø) siger allerede nu, at det fremover kan blive »meget vanskeligt« at forhandle en finanslovsaftale på plads med regeringens faste støtteparti, hvis regeringen på forhånd har lagt et stramt budget med Venstre.

»Det her blev præsenteret som en jobpakke, men har udviklet sig grotesk,« siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu