Skattesagen: Både lækage og magtmisbrug skal udnersøges

21. december 2011 12:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Skattesagen: Både lækage og magtmisbrug skal udnersøges
Billede mangler

Undersøgelseskommissionen skal både undersøge lækage af Helle Thornings (S) personlige skattepapirer og muligt magtmisbrug i Skatteministeriet.
Det har justitsminister Morten Bødskov (S) netop oplyst på et pressemøde i Justitsministeriet.
Undersøgelseskommissionen skal granske, om tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V), hans spindoktor Peter Arnfeldt eller departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, forsøgte at påvirke Skat Københavns afgørelse i en skattesag mod Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock.
Anklagerne om utidig indblanding fra Skatteministeriets side blev fremsat i en redegørelse fra direktøren i Skat København, Erling Andersen, i begyndelsen af december.
Derefter valgte Thor Möger Petersen (SF), den nuværende skatteminister, at nedsætte en kommission, der skal afdække forløbet af den såkaldte skattesag, og om en eller flere af de ovennævnte personer har begået magtmisbrug.
Det er senere kommet frem, at Troels Lunds spindoktor forsøgte at lække Helle Thornings skattepapirer til Ekstra Bladet. Det skal også undersøges.
Det ventes at kommisionens arbejde med sagen vil vare to år.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu